Endelig Ansøgning afleveret

Endelig fik jeg min ansøgning afleveret, og nu håber jeg bare ikke at der er noget der skal laves om, får jeg har rettet alt det Rikke sagde, at jeg skulle rette. Så må jeg bare håbe at det er nok, for jeg vil rigtig gerne have sendt den afsted, men det skal jo hellere ikke sendes afsted ufærdig Den må dog godt være færdig.

Det næste jeg regner med at ske omkring Australien, er at jeg skal til det næste forberedelse omkring det kulturchok man får når man skal bo hos en anden familie i så lang tid. Det er den 3. December. Glæder mig.

Ansøgning afleveret

Så blev jeg endelig færdig med min ansøgning, og kunne så tage over til Explorius og give det til dem. Nu skal jeg bare vente på at Rikke får kigget min ansøgning igennem og svarer tilbage om hvad der skal rettes.

Utroligt for bare 3 uger siden sad jeg i Sydafrika og vidste ikke at min ansøgning var kommet og nu er jeg endelig færdig.
Kan virkeligt ikke helt tro det endnu, men når jeg får svar fra Australien, så tror jeg at det sådan rigtig begynder at gå op for mig at jeg skal afsted.

Noget af ansøgningen afleveret

Nu er noget af min ansøgning afleveret. Det er så dejligt at have det ude af verden, så skal man ikke bekymre sig om, om man nu bliver færdig, for nu mangler der kun lægens og mine forældres brev og min photo collage. Så kan jeg snart aflevere det sidste. Dejligt.

Skal til lægen på torsdag også håber jeg mine forældre er færdig

Rigtige eller ikke-rigtige venner

Mens jeg har siddet og lavet min ansøgning, er spørgsmålet om mine venner stadig vil være her når jeg kommer tilbage eller de bare har besluttet at "ude af syn, ude af sind". Hvis de tænker sådan så ved jeg at de ikke er rigtige venner. For rigtige venner vil støtte en uanset hvad, og de vil ikke bare tror, at bare fordi man måske ikke har snakket sammen i en månedes tid, så tænker man ikke på hinanden, for rigtige venner tænker på en selvom der går langtid imellem at man ses.

Jeg håber at mine venner vil blive ved med at være mine venner selvom de går en klasse over mig, og selvom jeg sidder mange tusinde kilometer væk. Hvis ikke så er de ikke rigtige venner. Dermed basta.

1. forbredelsesmøde

Jeg var i onsdags til et forbredelsesmøde, hvor emnet var "den gode ansøgning".

Det var klokken 19 til 20 inde ved Enghaveplads. Da mig og mine forældre ankom troede jeg at de mennesker der var, var fra informationsmødet som lige var afsluttet. men det var det ikke. Der var ca. 120-130 mennesker, hvor omkring 50 af dem var studerne. alle andre var forældre og søskende. Ud af de 50 studerende var der kun 5 som ikke skulle til USA, dvs. at der var 45 der skal til USA. Af de 5 var der en til Australien (mig), en til New Zealand, en til Brasillien og to til England.

Det sjove var, at pludselig så jeg Emma, som jeg bare for et år siden så regelmæssigt til konfirmationsforberedelse. Verden er lille :)